lørdag den 28. maj 2011

Hyggelørdag

Så blev det endelig lørdag. En dag vi virkelig har set frem til begge to. Ungerne er på lejr og vi er helt alene hjemme. Weekenden er planlagt ned til mindste detalje - fredag skulle vi bare spille, grine, snakke, male og hvad der ellers hører sådan en aften til. Lørdag skulle stå i hygge "to d bone" s tegn. Egentlig ville vi blive i sengen hele dagen. Og så bare spille, se lidt film, rulle en tur på den gode måde ;-) og andre hygge ting. Men vanen tro, kom vi til at stå op først. Vi aftalte så at senest kl. 16, skulle vi sidde i sengen. Og så kunne vi jo lige nå at handle og få ordnet lidt praktisk først. Såsom at købe toiletpapir og afløbsrens. Og nej der er altså ingen sammenhæng i at vi manglede præcist de to ting på samme tid!!!

Men tiden løb jo og det blev tid til ekstrem hygge. Så vi begyndte at gøre klar. Her gik det så virkelig op for os hvor afhængige vi er blevet af medierne. Nutidens unge vil ikke forstå hvad problemet er, men vi gamle som er født før 1990, har prøvet et liv hvor de eneste "app's" vi havde var en spand og en skovl til sandkassen. Men selvom vi nu er gamle og dermed pr. definition håbløst bagefter, tog det alligevel sin tid at gøre klar til hyggen. Først skulle tv'et installeres i soveværelset - der kom jo en film vi gerne ville se. Nu bor vi i en lejlighed som er bygget før antallet af elektroniske gadgets blev alfa og omega for folks lykke, så derfor har vi kun et eneste antenne stik. Og det er placeret i stuen. Så... forlængerledninger, stikdåser og lidt rykken med sofaerne, og så kom tv'et i soveværelset. Men så var det vi opdagede at den Beck vi gerne vil se, jo er på dvd. Så måtte ps3'eren også med ind i soveværelset. Det  begyndte jo at fylde lidt, så vi tog simpelthen hele tv møblet med ind, for så var der også plads til vores Wii, hvis nu vi fik lyst... Så langt så godt. Vi havde så også aftalt at spille lidt pc spil, så begge bærbare computere skulle hentes ind i sengen. Godt NU kan vi hygge. Men nej... nu var det så sjovt at se vores soveværelse, at det simpelthen skulle fotograferes. Endnu en tur ind i stuen, denne gang efter hhv. iPhone og Sony Ericsson X10 mini pro, med tilhørende usb stik, så billederne kunne lægges direkte på FB. Så, NU... Men nej. Det sjove ved det spil vi gerne ville spille går lidt af det, hvis man skal nøjes med en 15,6" skærm, så ind i stuen igen - finde HDMI stik til tv'et. Men når det skulle i en computer, skulle en af os jo undvære. Så hvad nu...? Ind på teen værelserne og snuppe en ekstra bærbar. 

Endelig er alt klart. Alle elektroniske apparater er sat til, guf skålene er placeret på strategisk perfekte steder, cola og kaffe er stillet frem, smøger og askebæger hentet ind og endelig kan vi hygge :-D Eneste problem er, at vi ikke helt ved hvor der er plads til os...

1 kommentar:

  1. Hahahahaha... Jamen Løvinde, der er jo masser af plads inde i stuen nu ;o) ... Så må i gå derind ;oP

    SvarSlet