Briller og Bylder ja. Nu er det sådan at der bare er to ting jeg ikke har. Den ene er briller, den anden er bylder. Jeg ved faktisk ikke hvorfor det er sådan, men det besluttede jeg i en ung alder. Da jeg så blev lidt ældre blev det til en joke i vennekredsen at jeg ikke vil have briller. Mottoet blev, man må fra nu af slå på folk med briller, de har været fredet alt for længe. Naturligvis kun en joke som aldrig blev efterlevet, og de sagde så nogle ting om at slå AGF fans og folk med krøller osv. (Hvis man skulle være i tvivl, så er jeg stor AGF supporter og har sjovt nok også krøller).
Vendepunktet blev så en dag i juni 2009 hvor jeg sidder på stadion og råber af mine lungers fulde kraft: For fanden Graulund din nar, så aflever da bolden. Herefter siger min veninde, øhh Graulund blev skiftet ud i pausen. Se det var jo pinligt. Jeg skyldte skylden på det store antal fadøl jeg havde hældt ned under kampen. Der er nemlig det med AGF at hvis man først er blevet supporter, så kræver det en meget stærk mave. For de giver en mavesår og dårlige nerver, med mindre man hælder store fadøl ned under hele kampen.
Nogle dage efter kommer jeg gående på strøget i Århus i mine egne tanker (ville også være meget dumt at gå i andres tanker), da jeg kan se et eller andet fjols stå og vifte med armene. Jeg går bare videre, men til min skræk kommer fjolset hen imod mig. Først da hun står ca. en halv meter fra min næsetip udråber jeg glad, Hej mor… Se så er det at jeg begynder at undre mig. Denne gang havde jeg ikke drukket fadøl. Men så kom jeg i tanke om at jeg samme morgen havde fået en stærk pille hos lægen, så det måtte være den som gjorde mig langsom.
Næste kamp på stadion. Der er købt et håndtag (5 fadøl i en papdims) stadionplatten er spist, både den officielle og de uofficelle fans er gejlet op, nu starter kampen snart. Jeg ser op på stadion tavlen… intet. Noget blåt og noget rødt med en anelse hvidt er alt jeg kan se. Jeg tænkte at der måske var blevet fyret et romerlys af siden det hele var så sløret, så jeg spørger vennerne om de kan se noget deroppe og ihhh ja, de kan sørme se det hele.
Nu er det så jeg går hen og bliver en smule bekymret. Der kan da bare ikke være noget i vejen med mit syn. Så gammel er jeg da heller ikke. Troede man skulle være mindst 40 og i øvrigt bruger jeg jo slet ikke briller, så det er bedre bare at glemme det hele.
Jeg får så besøg af nogle venner en dag hvor jeg er lige ved at se noget i tv. De griner og spørger om jeg ikke bare kan kravle ind i tv’et i stedet for at sidde med det på skødet… jeg kan godt mærke hvor det hele bærer hen. En tur til Synoptik er nok ikke undgåelig.
Manden hos Synoptik er meget rar. Ikke videre forstående overfor problematikken med at nægte briller, men han fordømmer heller ikke. Smiler vist nærmest lidt overbærende. Han tjekker mit syn, spørger bekymret om jeg kører bil og griner hysterisk lettet, da jeg siger at det gør jeg ikke. Helt ærligt. Minus 1,75 på begge øjne er da ingenting at skabe sig sådan over. Jeg takker manden for tjekket og han begynder at tale om briller. Min første reaktion er naturligvis total afvisning, men så ser jeg noget ud af øjenkrogen. Jeg har lige fået at vide jeg har minus 1,75 på begge øjne, så jeg burde ikke kunne se det. Men det kan jeg. Et brillestel med et lillebitte D&G mærke på den ene stang. Jeg kan mærke hvordan mit hjerte slår hurtigere. Jeg forsøger at lyde henkastet da jeg siger: De der ser da cool nok ud. Så er det at jeg faktisk også kan se ekspedientens hjerte begynde at slå hurtigere og han bliver meget familiær nærmest. Det er bare en rigtig god brille siger han. En brille ?? Hedder det virkelig det ?? Den er meget populær hos især de unge (jaja bare fordi man er fyldt 30, kan man da godt selv synes man er ung) og så kan jeg få en særdeles fordelagtig afdragsordning. Her er det så jeg går lidt i stå. Afdragsordning. Jeg havde nok mest tænkt på briller som et hjælpemiddel i samme stil som krykker eller høreapparater. Men nix, den var god nok. Med mine enkeltstyrkeglas som jo er billige, ville jeg kunne få den skønne brille til lige over 10.000 kr.
Nu er det så sådan at jeg ganske enkelt nægter at betale 10.000 kr for en vare jeg i første omgang slet ikke ville have. Så jeg smiler til brillemanden og spørger hvad endags kontaktlinser koster
Vendepunktet blev så en dag i juni 2009 hvor jeg sidder på stadion og råber af mine lungers fulde kraft: For fanden Graulund din nar, så aflever da bolden. Herefter siger min veninde, øhh Graulund blev skiftet ud i pausen. Se det var jo pinligt. Jeg skyldte skylden på det store antal fadøl jeg havde hældt ned under kampen. Der er nemlig det med AGF at hvis man først er blevet supporter, så kræver det en meget stærk mave. For de giver en mavesår og dårlige nerver, med mindre man hælder store fadøl ned under hele kampen.
Nogle dage efter kommer jeg gående på strøget i Århus i mine egne tanker (ville også være meget dumt at gå i andres tanker), da jeg kan se et eller andet fjols stå og vifte med armene. Jeg går bare videre, men til min skræk kommer fjolset hen imod mig. Først da hun står ca. en halv meter fra min næsetip udråber jeg glad, Hej mor… Se så er det at jeg begynder at undre mig. Denne gang havde jeg ikke drukket fadøl. Men så kom jeg i tanke om at jeg samme morgen havde fået en stærk pille hos lægen, så det måtte være den som gjorde mig langsom.
Næste kamp på stadion. Der er købt et håndtag (5 fadøl i en papdims) stadionplatten er spist, både den officielle og de uofficelle fans er gejlet op, nu starter kampen snart. Jeg ser op på stadion tavlen… intet. Noget blåt og noget rødt med en anelse hvidt er alt jeg kan se. Jeg tænkte at der måske var blevet fyret et romerlys af siden det hele var så sløret, så jeg spørger vennerne om de kan se noget deroppe og ihhh ja, de kan sørme se det hele.
Nu er det så jeg går hen og bliver en smule bekymret. Der kan da bare ikke være noget i vejen med mit syn. Så gammel er jeg da heller ikke. Troede man skulle være mindst 40 og i øvrigt bruger jeg jo slet ikke briller, så det er bedre bare at glemme det hele.
Jeg får så besøg af nogle venner en dag hvor jeg er lige ved at se noget i tv. De griner og spørger om jeg ikke bare kan kravle ind i tv’et i stedet for at sidde med det på skødet… jeg kan godt mærke hvor det hele bærer hen. En tur til Synoptik er nok ikke undgåelig.
Manden hos Synoptik er meget rar. Ikke videre forstående overfor problematikken med at nægte briller, men han fordømmer heller ikke. Smiler vist nærmest lidt overbærende. Han tjekker mit syn, spørger bekymret om jeg kører bil og griner hysterisk lettet, da jeg siger at det gør jeg ikke. Helt ærligt. Minus 1,75 på begge øjne er da ingenting at skabe sig sådan over. Jeg takker manden for tjekket og han begynder at tale om briller. Min første reaktion er naturligvis total afvisning, men så ser jeg noget ud af øjenkrogen. Jeg har lige fået at vide jeg har minus 1,75 på begge øjne, så jeg burde ikke kunne se det. Men det kan jeg. Et brillestel med et lillebitte D&G mærke på den ene stang. Jeg kan mærke hvordan mit hjerte slår hurtigere. Jeg forsøger at lyde henkastet da jeg siger: De der ser da cool nok ud. Så er det at jeg faktisk også kan se ekspedientens hjerte begynde at slå hurtigere og han bliver meget familiær nærmest. Det er bare en rigtig god brille siger han. En brille ?? Hedder det virkelig det ?? Den er meget populær hos især de unge (jaja bare fordi man er fyldt 30, kan man da godt selv synes man er ung) og så kan jeg få en særdeles fordelagtig afdragsordning. Her er det så jeg går lidt i stå. Afdragsordning. Jeg havde nok mest tænkt på briller som et hjælpemiddel i samme stil som krykker eller høreapparater. Men nix, den var god nok. Med mine enkeltstyrkeglas som jo er billige, ville jeg kunne få den skønne brille til lige over 10.000 kr.
Nu er det så sådan at jeg ganske enkelt nægter at betale 10.000 kr for en vare jeg i første omgang slet ikke ville have. Så jeg smiler til brillemanden og spørger hvad endags kontaktlinser koster
Ingen kommentarer:
Send en kommentar